Nyheder.

Mine 3 uger i Gambia okt./nov. 2008 v/Leif Aaberg

Det var med en nogen spænding Hanne og jeg den 23. oktober 2008 drog af sted til Gambia. Hanne har taget orlov i banken for at hjælpe Anne Grethe Madsen i Gambia de næste 5 mdr. Jeg ville ned og yde mit bidrag til at få tag på skolen i Sambuyang.


Vi havde forinden hørt, at containeren ikke kunne komme frem til skolen på grund af regn samt at byggeriet ikke var nær så fremskreden som lovet.


Hanne havde lejet en lejlighed i Brufut, som vi skulle bo i. Den første oplevelse var ikke så positiv. Vi kom til en lejlighed som havde stået tom et halvt år. Det lugtede indelukket og der var støv overalt, men efter et par timers rengøring blev stedet beboeligt.


Om aftenen var vi inviteret hen til Anne Grethe, hvor Arne Holm og Egon Kristensen (De 2 fra Skagen som den 2. oktober var taget til Gambia for at bygge/færdiggøre skolen) stod med grillet oksemørbrad med pomfritter til. Det var en herlig start på turen.


Om lørdagen gik turen til Sambuyang, Arne havde købt en Golf som vi kørte i. Vejen ned til skolen, som i marts var blevet lavet i stand, havde ikke helt holdt til regntiden. Der var store huller, så køreturen det sidste stykke var slalom kørsel for bare at komme uden om de værste huller. Vejen bliver brugt til at fragte sand på og passeres daglig af flere hundrede lastbiler godt læsset til med sand. Bilerne læsses med håndkraft og de får ca. 200 dalassis (50 kr.) pr. læs de læsser.
Da vi endelig kom ud til skolen fik jeg en positiv oplevelse. Der stod en skolebygning hvorpå der var lagt spær. Tilbygningen til den oprindelige skole var under tag og køkkenbygningen var klar til, at vi kunne lægge spær på.


Arne og Egon havde ydet en stor indsat de første 3 uger, og samtidig fået sat skik på den gambianske hjælp, ligesom de havde indgået aftale med dem, så arbejdet skred frem. Det betød godt nok en fordyrelse af projektet, idet vi nu delvis måtte betale for den lokale hjælp, som oprindelig var lovet stillet til rådighed, hvis vi kunne finansiere materialer.


Sammen med Egon og et par Gambianske hjælper fik vi den første dag lagt spær på køkkenbygningen. Jeg måtte sande, at temperaturen i Gambia var lidt højere end jeg var vand til, så der var behov for masser af vand samt en tur i skyggen ind imellem. Det var en dejlig oplevelse, at arbejde sammen med dem, jeg føle jeg hørte hjemme i flokken lige med det samme. 


Den næste dag skulle vi have lavet inddækning ved gavlen på spisesalen. Et stillads blev stillet op, og her kunne arbejdet for mit vedkommende nær have sluttet, idet jeg i forbindelse med min opstigen på stilladset, kom til at tage fat i en bjælke, som endnu ikke var gjort fast. Resultatet blev, at jeg pludselig lå fladt på ryggen nede på jorden. Til alt held, var der hverken sten eller stupper der hvor jeg landede, så jeg kunne rejse mig uden men, dog lidt rystet, idet der ca. en meter fra hvor jeg ramte stod en træstub, som vi endnu ikke havde fået gravet op.


Dagen blev afsluttet med en svømmetur i Atlanterhavet, som her føles lige så varmt som badekarret derhjemme, og bedre kan det vel ikke være, når man efterfølgende kan sætte sig og nyde en kold øl medens solen er ved at gå ned.  


De næste dage forløber stort set efter samme recept, dog ventede vi tirsdag 2-3 timer på, at der skulle komme en kran, som kunne løfte containerne op på en truck, for at køre den hen til skolen. Trucken kom kl. 16.00, men der kom ingen kran. Den var til eftersyn, og det tog åbenbart længere tid end lovet.


Først fredagen sidst på dagen dukkede der en kran op og i ly af mørket blev containeren lempet ned langs blikskuret ved den gamle del af skolen. Et stykke veludført kranarbejde.


Lørdag fik vi møbleret rundt i containeren og gjort klar til at lægget tagplader på.


Søndag hold vi fri og legede turister. Det blev til en cykeltur til stranden ved Bongalov Beach hvor vi lejede liggestole og nød livet som turister samt fik hilst på alle vore ”venner” fra tidligere turer. I Gambia får man mange venner, for alle vil gerne være ven med dig.


Containeren var nu på plads, så nu var det tid til at lægge tagplader på. Dette arbejde skred planmæssigt frem, og med to gambianske hjælper på taget til at skrue plader fast (deres vægt passede bedre til den opgave), var der en god arbejdsfordeling.


Efter at vi mandag havde klaret den ene side blev arbejdet dog udskudt en dag, idet vi besluttede at vi ville anvende den maling vi havde til at male de indvendige spær og lægter. En opgav som var betydelig lettere at udføre før pladerne kom på.
Onsdag havde vi et par mand som måtte køres til sygehuset, grund af betændelse i deres sår. Den ene havde for over uge siden skåret sig på en blikplade i forbindelse med beklædningen af tilbygningen til den gamle skole. Den anden havde været nede i brønden (18 meter dyb) for at uddybe den, da vi var ved at tørlægge den. Han havde ødelagt fingrene på tovet da han krøb ned i brønden.


Det betød, at vi manglede en mand på taget så opgaven blev min. Klog af tidligere uheld valgt jeg at øge sikkerheden ved af lægge 2 bjælker på tværs af lægterne. Jeg havde tidligere set hvor let en lægte med en knast brækkede. Der var en god udsigt fra taget, men det var en varm omgang med direkte sol på pladerne og ryggen.


I de mellemliggende dage, havde vi fået sat af til toiletbygningen og her skred murearbejdet planmæssig frem, således at vi ca. 14 dage efter min ankomst kunne holde rejsegilde på toiletbygningen. Tagpladerne blev lagt på den sidste dag jeg var på byggepladsen.


Der har undervejs været mange oplevelser. Kørsel i Gambia er et kapitel for sig. Et er at vejene er hullede, så det kræver stor opmærksomhed at undgå de værste. Noget andet er alle politiets tjekpointer. På turen fra Gunjur til Sambuyang (ca. 25 km) møder vi 5 eller 6 kontrolposter, hvor de nogle gange vil se både kørekort, papirer på bilen og andre sjove ting de kan finde på. Ind imellem kan der blive behov for at slippe et par delassis for hurtigere at komme igennem. En ting de ikke rigtig kunne lide, var når de lokale mente, det var bedre at køre, end at gå, og tog turen med på traileren.


De sidste tre fire dage gav ekstra problemer, idet det nu var muligt at få nummerplade til bilen, hvis man havde en god tålmodighed og var heldig at nå igennem køen. Hidtil var det gået fine med numret malet på kofangeren, men nu måtte vi lige pludselig slet ikke køre. Det lykkedes dog Arne at få en aftale på plads, som gjorde vi kunne få lov at passere.


Godkendelsen af skolen går langsom. Det er ikke altid lige let at forstå myndighedernes krav. Der er lavet udkast til drift af skolen og samarbejdsaftale mellem den lokale skolekommission og Health and Children Care Association, Gambia, som er Anne Grethes organisation i Gambia, ligesom den også er formidler af de sponsorater som indbetales til dækning af børnenes skolegang.


Herhjemme i Danmark fortsætter opgaven med at skaffe midler til finansieringen. De ændringer der er sket undervejs i byggefasen har gjort, at det oprindelige budget ikke har holdt, men har nok samtidig medført at slutprojektet kommer til at se rigtig godt ud.

30.11.2008/Leif Aaberg

 


Halvvejsrapport på Skagenskoleprojektet.

01.11.2008: Nu har vi været her halvdelen af tiden og efter en meget besværlig start, er vi kommet godt i gang. De første 14 dage var lidt fugtige mildt sagt. Jeg har aldrig været ude for så meget vand på så kort tid, så alt stod under vand. Specielt vejene og især vejen op til skolen. Det var et stort mudderhul.


Efter lidt besvær og 3-4 dages bearbejdning fik vi containeren ud af havnen uden at den blev åbnet og så ud til Sambuyang, men p.g.a. vejens beskaffenhed ville de ikke køre de sidste 6-800 meter op til skolen, så containeren blev sat ude ved grusvejen, desværre. Det har givet os utrolig meget mere arbejde. Vi har kørt i pendulfart mellem containeren og skolen. Alt tømmer, lægter, værktøj, skruer og beslag er hentet på vores medbragte trailer.


Det har vist sig at være en uvurderlig investering. Vi henter cement og andre ting 2-3 gange om dagen og hvis ikke vi havde haft den med os, skulle det foregå på æselkærre.


Lidt status! Da vi første gang kom ud til skolen, fik jeg et mindre chok. Murere var slet ikke færdige og græsset stod meterhøjt inde i skolen. Køkkenbygning og toiletbygningen var ikke påbegyndt og alt så håbløs ud.


Jeg gik helt i sort og var parat til at tage hjem igen, men efter et halvt års arbejde i Danmark, og efter utrolig velvilje fra rigtig mange personer i Skagen, var det for billigt at opgive her og nu. Vi fik det snakket godt igennem med de lokale beboere, og er rigtig godt på vej.


Vores store skolebygning, køkkenbygning med tilhørende depot er muret færdig. Der er lavet spær, lægtet færdig og der er malet udhæng. Gulvene er alle blevet støbt. Toiletbygningen er i fuld sving og forventet muret færdig i løbet af et par dage. Vi har lagt tag på den nye tilbygning af den gamle skole, og bygget et midlertidigt depot til vores tømmer, cement m.v. Vi venter nu bare på at Gambias eneste kran bliver repareret færdig. Vi har ventet i 5 dage og håber inderligt, at det bliver i dag.

Vi har det godt og har ikke haft tid til at savne det derhjemme. Temperaturen er 32-38 grader.