Nyheder.

I forbindelse med, at der den 22. september 2009 er dannet en ny forening SVF-Skagenskolen - Sambuyan Village Friends, er der oprettet en ny hjemmeside, hvor foreningens fremtidige aktiviteter vil kunne følges. Se SVF-Skagenskolen.dk.

Det er blevet tid til en opdatering af vore gøremål i Gambia 2009:

Som i måske så på TV i maj måned, indviede vi skolen d. 24 marts 09, (hvis du ikke fik set udsendelsen, kan den ses på hjemmesiden under nyheder).
Der er tilmeldt 232 børn, som alle er påbegyndt næste skoleår den 7. sept. efter endt sommerferie.
Der er ansat 6 lærere, 3 kvinder til at stå for madlavning, 1 til rengøring og en (pedel) alt mulig mand.  Rigtig mange børn er på venteliste, men vi har ikke turdet tage flere ind, da vi har lidt uklarede problemer med vores daværende partner Anne Grethe Madsen. Hun har valgt at afbryde vores samarbejde, af hvilken grund, er vi aldrig rigtig blevet klar over, og livet er for kort til at spekulere mere over det. Vi har overdraget de 3 bygninger i ”Skagenskolen”, til børnene, landsbyen og den til enhver tid, siddende skolebestyrelse, mod at der så længe at der er Danske sponsorforældre, skal det være en Dansk organisation, som står for driften af skolen.
Der har været lidt begyndervanskeligheder med lærernes regnskabsføring. De har jo ikke prøvet sådan noget før, og ikke helt forstået betydningen af vore krav om bilag på alt. Vi kan jo ikke fremvise et retvisende regnskab, hvis ikke dokumentationen er i orden, og det ønsker vi at bestemt at kunne gøre. Vi har jo lovet, at alle sponsorpengene går til børnene. De samme retningslinjer gælder også over for midler, som er stillet til rådighed af vore sponsorer til byggeopgaverne.
Der er oprettet en ny forening, som vi har kaldt ”Sambuyan Village friends”.Den har til formål:
§ 1. At hjælpe børn af fattige forældre i Gambia til en uddannelse, via hjælp til selvhjælp.
§ 2. At inddrage og aktivere ressourcer, der findes i Danmarks netværk af enkelt personer/familier, institutioner og virksomheder.
§ 3. At være med til at bane vejen for en bæredygtig fremtid i samarbejde med befolkningen i Sambuyan. Foreningens vedtægter og referat af bestyrelsesmøder, kan ses andet sted, på hjemmesiden.
Jeg (Arne Holm) er lige kommet hjem fra Gambia, efter en 2 mdrs. ophold, hvor jeg bl.a. har været med til at påbegynde byggeriet af en overdækket markedsplads til landsbyen, samt etablering af endnu en vandboring i samarbejde med Venskabsgruppen
DK-Gambia. Vand er en livsnødvendighed for disse beboere, mange af deres egne brønde er styrtet sammen efter den værste regnperiode i mange år. Rigtig mange huse trænger også til hjælp. 
Vi får sendt en container derned i begyndelsen af det nye år, og vil forsøge at etablere et lille el-projekt med vindmølle og solceller, så der kan komme strøm til skolen.
Der er også indledt et samarbejde med hospitalet i Gunjur. De har fået lov til at ”låne” skolens spisesal et par gange om måneden til udlevering af tabletter og medicin til landsbyens kvinder og børn. Vi har i en database oprettet et arkiv over alle landsbyens kvinder og børn, så de nemmere kan registrere, hvad og hvem, der er udleveret til.
Der er samtidig blevet tilknyttet en ambulance til området, mod at de selv betaler brændstoffet til transporten.
Alt i alt synes vi, at den ”negative sommer” er vendt til et rigtigt positivt efterår.  Vi ser fortrøstningsfuldt frem til en fornuftig fremtid for børnene og befolkningen i Sambuyan.
Rigtig mange hilsner og ønsket om en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår.

Skagenskolen / pressemeddelelse:

Der har været rygter i gang om problemer mellem Anne Grethe Madsen  og os fire hjælpere, 
Hanne & Leif  Åberg, Ringkøbing, samt  Egon Mejer og mig , her fra Skagen.

Skolen er færdig og eleverne er begyndt efter endt sommerferie d. 7. september.

Det er korrekt, at efter skolen , køkkenbygningen, toiletbygningen og vandprojektet, er færdigbygget,
har Anne Grethe Madsen sagt tak, og at hun ikke mere, har brug for vores hjælp.
Men vi er stadig meget aktive i landsbyen, og vi har planer om, at opføre en overdækket markedsplads til landsbyen, først i det nye år.

Vi har et fantastisk godt samarbejde med Alkarloen (borgmesteren) og alle beboerne i
landsbyen,  og har startet en ny forening  ” Sambuyan Village Friends”   som har til formål ;
§ 1. At hjælpe børn af fattige forældre i Gambia til en uddannelse, via hjælp til selvhjælp.
§ 2. At inddrage og aktivere ressourcer, der findes i Danmarks tætte net af enkelt personer/familier,
Institutioner og virksomheder.  
§ 3. At være med til at bane vejen for en bæredygtig fremtid i samarbejde med befolkningen i Sambuyan.

Hilsen
Arne Holm

 Fra: edrissa touray
Sendt: 13. august 2009 20:00
Til: Arne Holm
Emne: Statement From The Alkalo Of Sambuyan Village


Dear Arne,
 In my capacity as Alkalo of sambuyan village in the Gambia i wish to clarify certain things that are of pertinent importance to the school project in the village.
 Everybody in the village including myself are commending you and your group for construction of a school for the children of sambuyan. You are always welcome to do any development work in the school and the village.We all know that  without your efforts our many children will not have early childhood education.
 Let me asure that the school ground did not belong to the health and children care association as claimed by Anne Grethe. that is not a true statement because the alkalo never meet with any such organisation before let alone to enter into any agreement. let Anne Grethe produce any document to prove me wrong. unless that happen no one has any right to stop you from coming to the village or the school.
 my villagers  will not welcome anyone who is trying to disturb you in your effort to bring about  meaningful development to the village. From now on we consider you as a citizen of sambuyan village because of your outstanding support given to the village.
 I will be most grateful if you can do me a favour to send a copy of this letter to all those concerned with the school project in my village. Yours Faithfully
Edrissa Touray
Alkalo ( Mayor ) 

 

Oversættelse:

I min egenskab af Alkalo for Sambuyan landsby i Gambia, vil jeg gerne præcisere nogle ting, der er af relevant betydning for skoleprojektet i landsbyen.
  Alle i landsbyen, herunder mig selv, roser dig og din gruppe for opbygning af skole for børn i Sambuyan. Du er altid velkommen til at gøre ethvert udviklingsarbejde i skolen og i landsbyen. Vi ved alle, at uden din indsats for vores mange børn, vil de ikke have den tidlige barndoms uddannelse.
  Lad mig forsikre, at skolegrunden ikke tilhører Health and Children Care Assosiation, som hævdet af Anne Grethe. Dette er ikke en sand erklæring, fordi Alkaloen aldrig har mødt en sådan organisation og slet ikke har indgået nogen aftale. Lad Anne Grethe producere ethvert dokument for at bevise, at det er forkert. Medmindre det sker, har ingen ret til at stoppe dig i at komme til byen eller skolen.
  Mine landsbybeboere vil ikke sige velkommen til nogen, som forsøger at forstyrre dig i din indsats for at skabe en meningsfuld udvikling til landsbyen. Fra nu af betragter vi dig som borger i Sambuyan landsby på grund af din fremragende støtte til landsbyen.
  Jeg vil være meget taknemmelig, hvis du kan gøre mig en tjeneste og sende en kopi af dette brev til alle de berørte med skoleprojekt i min landsby.
 
Med venlig hilsen
Edrissa Touray
Alkalo (borgmester)


Tv2Nord:

Første del af reportagen om Skagen Skolen blev vist på Tv2Nord onsdag d. 10/6 2009. Hvis du gik glip af reportagen kan den ses ved at trykke på her.

Anden del af reportagen om Skagen Skolen blev vist på Tv2Nord onsdag d. 17/6 2009. Gik du glip af reportagen, så kan den ses her

Tv2Nord skriver:

Tryk her for at se Tv2Nords beskrivelse af Skagen Skolen

Indvielse af Skagen Skolen.

Tirsdag den 24. marts 2009 blev Skagen Skolen indviet med stor festivitas.
Der var fremmøde af Gambisk TV, TV2Nord fra Danmark og ca. 500 gæster.
Det var festligt at overvære de ca. 140 børn i deres skoleuniform stå og synge nationalsangene da både det danske og det gambiske flag blev hejst, efterfulgt af et Skagen-hurra.
Børnene blev herefter kaldt ind i skolen, hvor der blev uddelt gaver, og Anne Grethe Madsen og Arne Holm takkede alle der havde hjulpet med byggeriet af skolen.
Der blev også talt fra gambisk side, hvor der blev takket for den flotte skole. Talen blev holdt på gambisk, hvorefter den blev oversat til engelsk.
Der blev afsluttet med en lille forfriskning i form af pindemadder, saftevand og alkoholfri champagne.

Nyheder pr. 3. februar 2009.

Efter 14 dage i denne omgang, har vi indkøbt ca. 250 m2 fliser, så hele skolen bliver beklædt med fliser. Vi har ydermere indkøbt 100 L lak, så alle ydervæge bliver lakeret helt til tag og indvendig bliver alle væge lakeret i en højde af 1.2 m…
Jeg tager derned igen sidst i februar og Egon og Leif kommer først i marts.

Slut rapport fra Skagenskolen i Gambia i år 2008.

Vel hjemkommet d. 5. december, godt trætte, og en lille smule udbrændte.   En god nats søvn og så er vi klar igen. 

Det blev og var, helt igennem en kanon oplevelse, for både Egon og mig.  Efter lidt begynder problemer, er det faktisk gået over al forventning.  Det har godt nok, været en dyr fornøjelse, men der er heldigvis mange, som rækker en hjælpende hånd, (ned i tegnebogen) så vi håber, at det må komme til at hænge sammen i, den sidste ende. Vi har været ude på lånemarkedet og det skulle jo gerne betales tilbage.

Det er jo ikke nemt at stoppe op, på halvvejen, nå vi ser på det dejlige resultat, som er kommet ud af vores bestræbelser.

Vi har flere gange, måttet køre vores ”lokale medarbejdere” på hospitalet i Sanyang, og det var slet ikke et opmuntrende syn, der mødte os der.


Status fra tiden efter halvvejs rapporten!


Endelig i tre forsøg, kom kranen og den store truck, som skulle bringe containeren de sidste 600 m. op til skolen. Det var en lettelse. 

Der kom tag på skolebygningen og på køkkenbygningen. Bygningerne blev pudset både udvendig og indvendig, Gulvene er blevet støbte. Det var nu ikke så godt et stykke arbejde, så vi må ofre fliser i hele bygningen. Ca. 375 m2. Vi fik sat døre i, og den lokale smed, fabrikerede jerndøre og vinduer til hele skolen. 

Malingen blev fundet frem og vi fik bygningerne malet ”Skagengul” udvendig, og i praktiske farver indvendig. Alle spær og lægter er blevet malet, så det hele, fremtræder virkelig nydelig.

Toiletbygninger er også muret færdig, vi har lavet afløbsinstallation, fået lagt vores vandbeholder op under taget, lagt brudfliser på gulvene og vores piger, kom og malede bygningen udvendig.


Vi troede så, at den lokale brønd, var tilstrækkelig til at forsyne vores medbragte solcelle pumpe med vand, men det fandt vi ret hurtigt ud af, at den altså ikke gik.

Da først vi begyndte at skulle bruge meget vand til arbejdet, tømte vi brønden flere gange. Vi prøvede at få den uddybet 2 gange, men det var slet ikke nok.  

Vi måtte så gå til en lokal brøndborer og få et tilbud på et borerør på 30 m. og blev garanteret mindst 1000 l. vand i timen.  Se, det virkede og det er utrolig rent vand og det smager rigtig godt. 

Det kan nok være, at der blev glæde i landsbyen, da de så vandet komme op af jorden, uden hjælp af spande og tovværk.  

Vi afsluttede arbejdet, med en foreløbig fremvisning af projektet, for ”Alkarloen” og byens ældste.  De var vildt imponeret og fremførte en fælles bøn for skolen og for os i Danmark.   

Vi mangler at få lagt fliser på gulvene, montere vores sol paneler, lave den interne vandinstallation, montere toiletter og håndvaske, sætte tavler op, samle skolemøbler og lave bænke og borde færdige i spisesalen samt lave og montere hylder og reoler i alle rum.


Jeg håber på, at vi har fået samlet så mange penge ind, at vi kan afslutte arbejdet i februar/marts måned, hvor vi venter at TV2 nord, tager med ned til indvielsen..

 

Hilsen Egon & Arne

Læs tidligere nyheder her